Shiatsu massage
m. healing
Udgangspunktet i mit arbejde er et
ønske om at yde hjælp til selvhjælp til mennesker, der lider af fysiske eller
sjælelige smerter eller på anden måde gennemgår en livskrise, så de kan (gen)finde de
lyse sider af tilværelsen. Jeg oplever mig selv som katalysator i denne proces, som kan
være i form af en behandling, eller indre
vejledning ("kanalisering").
Behandling
foregår hos mig (på Østerbro
i København) hvor jeg arbejder primært med Shiatsu massage, som afsluttes med en
kort Healing. Andre elementer såsom lydhealing, visualisering og meditationsteknikker kan også indgå.
En samtale om livsstil eller andet er en del af enhver
behandling hvis det ønskes.
Shiatsu er oprindelig en japansk form for massage hvor der bl.a. trykkes på
kroppens energibaner (meridianer). Den virker stimulerende og udrensende på kroppens
organer, er med til at styrke immunforsvaret og kredsløbet, og giver dyb afslapning samt
fornyet vitalitet.
Healing er en
form for energitilførsel hvor bl.a. energicentrene i kroppen (chakraerne)
aktiveres og afbalanceres gennem blid berøring.
Det ser ud til, at hukommelser om de oplevelser vi kommer ud for igennem livet oplagres i
kroppens celler. Ubearbejdede negative oplevelser, især af traumatisk art, kan skabe
energi blokeringer og spændinger som kan være årsager til egentlig sygdom. Ved at
arbejde med både krop og sind, fx gennem massage og samtale, kan der løsnes op for de
pågældende blokeringer så livsenergien igen kan strømme frit og give næring til krop
og sind.
Det egentlige formål med enhver behandling er at afdække, belyse og heale de skjulte
årsager til sygdom eller smerter, dog kan healing også ske uden bevidsthed om hele
sammenhængen.
Ikke alle mennesker har umiddelbart lyst til at kigge dybere i de ikke-fysiske årsager,
hvilket jeg respekterer. Behandlingen kan så være en ren wellness oplevelse - og så kan der jo ske et par "aha" oplevelser undervejs!
En behandling tager ca. 1½-2 timer.
Ring og hør nærmere på +45 39 20 46 01.