INFORMATION
Østerbro Lydhealingsgruppen (Unitarernes Hus)
Generelt:
Vi
øver og tilbyder fælles lydhealing* ("toning"/intuitiv sang) på Østerbro i
København.
Gruppen er åben for nye deltagere/modtagere. Tilmelding er ikke nødvendig.
Vores fælles grundlag er Githa Ben-Davids kurser og bogen/CD'en "Tonen fra Himlen" og CD "Rising". Vi er også inspireret af andre retninger/lærere samt af en del personlig erfaring.
Vi starter altid
med at synge "Aaar" på en tone, som de fleste kan synge med på, tæt på
talelejet.
Ved at øve på grundtonen A med Aaar lyd i længere tid kan man opleve at bryde
igennem spændinger omkring stemmen. Sangen synes pludselig at synge én, frem for
at man selv synger. Og det åbner for at stemmen kan bruges til healing af sig
selv og andre.
Der kræves ikke erfaring eller en flot sang stemme for at kunne
deltage, dog kan det være en god idé at øve derhjemme med Githas CD'er eller
lignende hvis man ikke er bekendt med det i forvejen (eller endnu bedre tage på
kursus hos Githa – se
www.githabendavid.dk). Og pludselig dukker den rene stemme op af sig selv!
Det handler om lyst til at give slip på sine evt. begrænsende tanker og/eller
spændinger omkring sin egen stemme, at være villig til at udforske og lege med
stemmen, og at fordybe sig i processen med respekt for hinanden. Derudover
lægges vægt på ydmyghed og hengivenhed i forhold til at stille sig til
rådighed/åbne sig for lydens healende kraft.
Mødested,
-tidspunkt:
Kælderlokalet (krypten) i Unitarernes Hus, Dag Hammarskjöldsallé 30, 2100
København Ø (indgang ned af trappen til højre for hoveddøren).
Fredage i lige
uger, kl. 15 -16.45 (undtagen nogle af helligdagene samt hele juli/august).
Forløbet:
15.00
- 15.10 Opvarmning
15.10 – 15.50 Forskellige lyd- og sangøvelser
15.50 - 16.00 Tepause
16.00 – 16.30 Fælleslydhealing (se nedunder)
16.30 – 16.45 Kort stilhed, te og evt. feedback
Betaling:
Der betales p.t. 40 kr. pr. gang.
Pengene går udelukkende
til at dække huslejen, te og andre nødvendige småting.
Fælles lydhealing:
Siden
november 2004 har vi åbnet dørene for dem, der ønsker at modtage lydhealing.
Den fælles
lydhealing foregår hver gang
efter vores øvetime,
fra kl. 16.00 til
ca. 16.45 (se også separat
beskrivelse).
Pris: 40 kr. hvis ikke man allerede har været med fra kl. 15.
Gadedøren lukkes præcis kl. 16 af hensyn til den nødvendige ro.
Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere er du velkommen til at kontakte:
Patricia Anne Hughes
tlf.: 39 20 46 01
patricia@crossroadscc.dk;
__________
* Lydhealing er ikke nødvendigvis ensbetydende med helbredelse men giver gerne
en følelse af at være mere hel, at hænge bedre sammen. Det er bevist, at lyd
påvirker vand, og vi består af ca. 70% vand!